lørdag den 31. marts 2012

Spirekasser & Frø fra Tiger

I dag kunne jeg ikke dy mig for at købe frøposer og spirekasser hos Tiger. Og jeg er klar over, at ærter for eksempel ikke behøver forspire, men jeg kunne ikke dy mig for at have det lidt hyggeligt i vindueskarmen på 4., inden jeg vil plante dem ned i den fælleshave som hører til ejendommen.
Én af de piger, som jeg bor sammen med, synes også det kunne være hyggeligt at plante lidt i vindueskarmen og senere plante ud, så vi fik købt lidt forskelligt.
Basilikum, radisser, gulerødder, solsikker og karse - jeg skal nok holde siden opdateret når der skal plantes igen :-)



Med lidt hjælp fra en af pigerne jeg bor sammen med, fik jeg efter aftensmaden sået de sidste frø. Det blev til forspiring af radisser, solsikker og gulerødder

På tur til Malmø

Var for nylig på en lille dagstur til Malmø - en rigtig dejlig by, skulle det vise sig. Det var nu også lækkert at få smagt på en af de dersens kanelbullar :-)
Turen gik på en lille hyggelig café også som hedder Kafferosteriet. Et hyggeligt, intimt og meget rustik lille sted som ligger på Baltzarsgatan - det kan bestemt anbefales :-)
Aflagde også et lille visit i en lille fin tebutik på Skomakaregatan, hvor jeg sneg mig til at tage et billede.
Jeg vil rigtig gerne snart til Malmø igen!

torsdag den 15. marts 2012

Sund og mættende morgenmad - Havregrød med bananmos

Havregrød har alle dage været kendt for at være et sundt og mættende morgenmåltid, men efter min mening kan det godt blive lidt kedelig i længden.
Men så gjorde min søster mig opmærksom på, at jeg kunne tilsætte en moset banan og lidt andet godt, - hvad man nu lige havde lyst til.



Opskriften:
2,5 dl vand
1 dl havregryn
lidt salt

Evt:
1 banan
Rosiner
Lidt kanel
Flydende honning


Sæt vand, havregryn og salt til at koge i en gryde under omrøring indtil det har grødagtig konsistens. Sluk for varmen og bland en moset banan i blandingen.
Server i en skål, eventuelt kan man hælde lidt flydende honning over for at gøre det lidt sødt, drysse med en håndfuld rosiner på toppen og et strøg kanel også.

Det pifter den lidt gammeldags ret lidt op og smager faktisk rigtig godt.

Man kunne også tilsætte æbler, forskellige kerner eller andet. Kun fantasien sætter grænser.

Velbekomme!