søndag den 19. juni 2011

Frk. Jensen's pandekager

Det færdige resultat - mums :-)

Jeg har aldrig smagt bedre pandekager end dem efter Frk. Jensen's opskrift - og det vel at mærke den helt gamle sag, som min mor ejer. Opskriften er nemlig redigeret i sidenhen og i min Frk. Jensen kogebog er det ikke den samme og den er ikke nær så god!!
Så nu vil jeg dele den ældgamle opskrift med offentligheden - eller de få indviede, som kender min blog :-)

Opskrift til 4 portioner
5 dl. mel
½ tsk. salt
2 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme
3 æg
Ca. 5 dl. mælk
3 spsk. olie

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel, salt, sukker og kardemomme. Pisk æg og mælk sammen og rør det i melet. Tilsæt olien. Hæld dejen i en kande og lad den hvile i ca. ½ time. Rør i dejen inden bagningen.
  2. Opvarm panden og hæld lidt olie på til den første pandekage - til de øvrige er det ikke nødvendigt, når dejen er tilsat olie. Hæld lidt af dejen midt på den varme pande, drej denne hurtigt, så dejen fylder hele panden i et tyndt lag. Vend pandekagen, når den er stiv.
  3. Pandekagerne stables eller foldes sammen og holdes varme. De serveres med sukker, syltetøj, is eller nutella - der er mange muligheder :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for dit besøg på min blog - læg gerne en kommentar, det bliver jeg så glad for :-)